Negleolie kan hjælpe mod en række problemer mange af os hvert år oplever. Fra tørre og revnede negle, til neglebånd der er irriterede eller kløende. Men selvom det er et produkt der er effektivt til at lindre disse problemer, er der stadig visse danskere som ikke kender til negleolie. Det ønsker vi at rette op på i denne artikel, god fornøjelse!
Hvorfor bruge negleolie
En af de primære egenskaber ved negleolie, er at produktet tilføjer fugt til selve neglen og til neglebåndet, som er det tynde lag hud der beskytter grænsen mellem neglen og selve fingeren.
Især i vores kolde efterår- og vintermåneder kan dette være effektivt, men negleolie er også godt at bruge året rundt hvis man oplever tørre negle eller neglebånd, eller hvis man arbejder i visse brancher der slider på neglene.
En anden fordel ved negleolie, er den styrkende effektivt som negleolie kan resultere i. Når man jævnligt bruger olie til neglene, kan man gøre dem mere fleksible og smidige, hvilket reducerer chancen for at de flækker eller knækker helt.
Neglene bliver altså sundere og stærkere, og det kan have en forbedret effekt på selve neglevæksten, da der ikke er ligeså mange skader, og kroppen derfor kan fokusere på at skabe en flot negl.
Nogle typer negleolie kan også hjælpe med misfarvede negle, alt afhængigt af hvilke ingredienser de indeholder. Her kan citronsaft eller tea tree oil være gode til formålet, ligesom e-vitamin og lavendelolie også er kendt for deres egenskaber hvad dette angår.
Selve neglebåndet har også stor glæde af regelmæssig negleolie. Hvis du har skrøbelige neglebånd, kan de tit se flossede ud, men med negleolie kan du holde dem bløde og sunde. Dermed kan du undgå tørre og hårde neglebånd.
Sådan vælger du en god negleolie
Alle personer er forskellige, og det er vores behov for negleolie også. Derfor vil en negleolie der fungerer godt på én person, ikke nødvendigvis fungere ligeså effektivt på en anden.
Vi anbefaler derfor, at du vurderer tilstanden på dine negle, og derefter vælger en negleolie med ingredienser der kan skabe gode resultater. For eksempel er kokosolie godt til at fugte neglene, hvor jojobaolie er effektivt til at give smidige og fleksible negle.
Tea tree oil er effektiv til at bekæmpe svamp og bakterier, så hvis du har misfarvninger på grund af dette, vil dette være en god ingrediens at inkludere. Ønsker du stærkere og sundere vækst for dine negle, kan du vælge en negleolie med e-vitamin, arganolie eller ricinusolie.
Der bliver anvendt mange andre ingredienser, så læs grundigt hvilke der findes i den negleolie du overvejer, for at vælge den absolut bedste til netop dine negle.
Hvordan man bruger negleolie
Det er nemt at bruge negleolie, og tager ikke mange øjeblikke. Derfor er det en god ting at tilføje din daglige rutine. Følg blot disse trin for at opleve gode resultater hver gang:
- Fjern eventuel neglelak eller andre produkter fra dine negle.
- Vask hænderne og tør dem grundigt.
- Vi anbefaler, at du anvender negleolie inden du går i seng, så olien kan virke i løbet af natten.
- Påfør den anbefalede mængde olie i forhold til det enkelte produkt du har, og masser olien ind i både neglen og neglebåndet.
- Vent et par minutter, mens olien bliver absorberet.
- Hvis du har neglebånd der er trukket langt op af neglen, kan du på dette tidspunkt blidt skubbe dem tilbage.
- Efter dette kan du tørre eventuelt overskydende olie af, og så er du færdig!